ET BOFÆLLESSKAB FOR AKTIVE SENIORERE

Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og ser et bofællesskab som en boform, hvor der er mulighed for at kunne være sammen med andre, og hvor man også kan være sig selv i den udstrækning, man har behov for dét. 

Vi ønsker at fællesskabet er baseret på åbenhed, rummelighed, tolerance og gensidig forpligtelse.

VI HAR EN DRØM

om et bofællesskab for aktive seniorer.

Alle i bofællesskabet skal være indstillede på et aktivt seniorliv, hvor medlemmerne tager del i de daglige gøremål i det omfang den fysiske formåen giver mulighed for det.

Foreningsbestyrelsen i SeniorBo-Frederiksberg er ansvarlig for at ordne administrative opgaver, og alle beboere deltager i praktiske opgaver.

Den fortsatte udvikling af seniorboligfællesskabet påhviler alle beboere i SeniorBo-Frederiksberg. Aktiviteter i bofællesskabet arrangeres af forskellige beboergrupper.

Boligerne og fælleshus

Vi ønsker at vores bofællesskab består af ca. 30 bæredygtigt opførte boliger til enlige og par uden hjemmeboende børn og med en passende kønsfordeling. 

Stort fælleshus med køkken/spise/møderum og fælles aktiviteter og fælles udearealer. 

Dette danner rammerne for mange forskellige aktiviteter.

Den gode nabo.

Vi prioriterer et godt og tæt naboskab som supplement til kontakt med familie og venner, og vi vægter hensynet til fællesskabet højt. Her er plads til forskellighed, og vi tilstræber at skabe kilder til morskab og glæde.

Det fælles liv

Det fælles liv har fælleshuset som krumtap; fx motionsrum, værksteder (”rent” og ”beskidt”), kontorfaciliteter, tv-stue, fester, fredagscafe. Her er også plads til beboernes overnattende gæster

Det fælles liv igennem en uge sker fx ved fællesspisninger – og i løbet af året bl.a ved fælles arbejdsdage og arrangementer.

Fællesskabet forventes at frigive ressourcer og give inspiration hos den enkelte til fortsat at deltage i frivilligt arbejde i og udenfor SeniorBo, fx Ældresagen, Frivillighedsportalen o.a.

Vi drager omsorg for os selv og hinanden.

Fællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden. Vi tror på værdien af den mellemmenneskelige kontakt og vil hjælpe hinanden med daglige gøremål.

Organisationsdiagram2024

11 svar til “Hvad vil vi.”

  1. Birgitte Franck Avatar
    Birgitte Franck

    Påskeblomsterne kikker frem. Det gør små skriv på vores nye hjemmeside også. Hold dig ikke tilbage.
    Du har sikkert noget, som kan være af værdi for vores fællesskab?

    Førstkomne møde efter Generalforsamlingen er den 30. maj kl. 18 i Stormly.

    Først kommer Rasmus Holme Nielsen fra Kommunalbestyrelsen. Han er formand for det udvalg, der interesserer sig for bl.a. Seniorbofællesskaber. Han vil meget gerne have at vi får en dialog op at stå, så forbered Jer på såvel opklarende som kritiske spørgsmål.

    Måske er der også nye informationer på Seniorbofællesskabs-området?

    Dernæst fællesspisning. Så som sædvanlig, kom med lidt mad til det fælles spisebord. Det har bare været så indbydende de tidligere gange. Foreningen sørger for drikkevarer.

    Dernæst er der fællessang med Jan Peter ved klaveret. Han opfordrer til at man køber / låner den nyeste udgave af Folkehøjskolesangbogen. Vi skal nemlig synge såvel kendte som helt nye sange.
    Husk at bogen også fås i en lidt større udgave / lettere at læse.
    Det bliver næppe sidste gang, vi synger sammen.

  2. janpeter@joergensen.tdcadsl.dk Avatar
    janpeter@joergensen.tdcadsl.dk

    Hej Birgitte
    Hvor fint med den nye hjemmeside. Til d.30 foreslår jeg 3 sange: Hvor du sætter din fod, nr215
    Har du visor, min væn, nr112 og Dansevise, nr471.
    Ser alle – eller kun du, denne kommentar….?
    Bh Jan Peter

  3. Tovemadsen Avatar
    Tovemadsen

    Hej
    Jeg vil bare være sikker på at jeg er skrevet op som aktiv interesseret i bolig i senior bo?
    Vh Tove Madsen

    1. Ole Vendelbo Avatar

      Hej Tove. Vi beklager, men medlemskab af SeniorBo er ikke det samme som opskrivning til bolig. Vi er en forening, som arbejder for etablering af et eller flere seniorbofællesskaber på Frederiksberg. Det kan være på andels- eller lejerbasis – så vi er altså en slags paraplyforening, der agerer fødselshjælper.
      Hvis vi taler om andelsbolig vil der skulle dannes en andelsboligforening, og her kan man så blive skrevet op. Hvis du går efter en lejebolig afhænger det hele af, om der bliver tale om privat udlejning eller almennyttige boliger. Mvh Ole Vendelbo

  4. Ursu Avatar
    Ursu

    Hej Ole/webmaster:)
    Jeg ønsker at skrives op til seniorbolig på Hospitalsgrunden, både almen-og andelsbolig, samt deltage i arbejdet med at skabe beboerforening/andelsforening. Har du bud på hvor jeg skal starte?
    Du svarer Tove, at Seniorbo kun er en samlende paraply organisation, men bla. de oplistede værdier for bofællesskabet her på siden, giver indtrykket af et bofællesskab i opstartsfase? Mvh. Ursu

  5. Hanne Tage Avatar
    Hanne Tage

    Jeg er interesseret i en leje-senior-bolig,

    1. Lisbeth Groth Avatar

      Kære Hanne Tage
      Hvis du er interesseret i en lejebolig i et seniorboligfællesskab, vil jeg foreslå at du deltager i Seniorbo Frederiksbergs møder om oprettelse af seniorbofællesskaber i lejeboliger.
      Vores næste møde, som handler om almenboliger, er den 20/2 24 kl 18 i Stormly på Nordre Fasanvej.
      Se mødebeskrivelsen under “For medlemmer” og søg i kalenderen.
      Med venlig hilsen
      Lisbet Groth, bestyrelsesmedlem.

  6. Jannice Cassandra Hansen Avatar
    Jannice Cassandra Hansen

    Jeg vil gerne høre om I arbejder på at fremtidige bofællesskab bliver til at betale for “almindelige mennesker”.
    Der tænker jeg på økonomien.
    De nye fællesskaber, der dukker op rundt omkring i nærområdet er til huslejepriser, som ofte skal financieres af salg af tidligere ejerbolig eller af en høj pension.
    Jeg vil gerne melde mig ind og gerne betale kontingent, men hvis de fremtidige fællesskabet er økonomisk udenfor min rækkevidde er det måske spild af penge og jeg må søge andre steder.

    1. Birgitte Franck Avatar

      I og med at vi har lavet en interessegruppe samt en arbejdsgruppe, der arbejder på almene boliger, gør vi alt hvad vi kan for at der skal blive boliger, der er til at betale. Mere kan vi ikke gøre lige nu.

  7. Elijah Stolly Avatar
    Elijah Stolly

    Hey there just wanted to give you a quick heads up. The text in your article seem to be running off the screen in Ie. I’m not sure if this is a formatting issue or something to do with browser compatibility but I figured I’d post to let you know. The design and style look great though! Hope you get the problem fixed soon. Cheers

  8. Ursu Avatar
    Ursu

    Jeg er muligvis interesseret i en andelsbolig eller almen bolig på hospitalsgrunden?

Har du kommentarer til indlæget?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skal vi holde kontakten