Vi har en drøm

om bofællesskaber for aktive seniorer.

Ideen…

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

Kontakt os

Seneste nyt

  • Dette er et kortfattet referat af mødet, hvor 24 medlemmer af Seniorbo mødte firmaet Almenr, repræsenteret af Michael Thomsen, Per Feldthaus og Mathilde XX. Mødet er en opfølgning på 3 møder, som arbejdsgruppen ”andel/ejer” har afholdt med Almenr i løbet af sensommer og efterår.

    Michael fortalte med plancher om Almenr’s arbejde med etablering af bofællesskaber, som primært er placeret ude på Sjælland, men at man lige nu også bygger på Stejlepladsen i Sydhavn. Det sker typisk på ejer – eller andelsvilkår, da Almenr ikke opfører lejeboliger. Han viste, hvordan de typisk arbejder – fra samling af interesserede, over designfasen, grundkøb, finansiering og byggeri. Vi drøftede de forskellige faser og Per fortalte om Almenr’s kontakter med kommunen gennem årene og om den sandsynlige tidsplan (optimistisk indflytning i 2029)

    Vi fik også set, hvordan vi evt. vil kunne indgå i deres IT-platform, der er beregnet til kommunikation mellem interesserede internt og med Almenr. Hvis tilstrækkeligt mange af os melder os ind i Almenr kan vi bruge denne. Det koster 69 kr./md eller 588 kr./år for en husstand. De vil gerne have os med til at teste denne nye platform.

    Alle medlemmer af SeniorBo, som er interesserede i at være med i at være med i et andelsbaseret seniorbofællesskab i Hospitalshaven (og evt. indgå i samarbejde med Almenr), vil blive indbudt til møde 6. januar 2026 (dagsorden, tid og sted følger)

    Referat Ole Vendelbo

    Læs mere…

  • AlmenR bygger i øjeblikket bofællesskab på Stejlepladsen i Sydhavnen. De kommer til Stormly 25/11 kl. 18 for at fortælle om deres virke.
    Vores arbejdsgruppe omkring andelsboliger har holdt 3 møder med AlmenR, og vi overvejer at gå i samarbejde med dem omkring etablering af seniorbofællesskab på Hospitalshaven.
    Hvis de økonomiske regler for alment byggeri ændres, så vil vi sammen med et boligselskab måske også kunne samarbejde med AlmenR, så dog ikke vil stå som udlejere.
    Derfor: meld dig til mødet via kalenderen – kom og hør nærmere. Der er plads til lidt flere i Stormly. Husk mad til det fælles bord.

    mvh Ole Vendelbo (20851302)

    Læs mere…

  • Indvielse af den nye park i Hospitalshaven

    Fredag 31 oktober 2025
    Bygning 20, Vej 4 nr 8
    Kl 13:30-14:30
    Taler ved borgmesteren m fl
    Rundtur med landskabsarkitekterne fra Effekt
    Bål og fladbrødsbagning med Naturvejlederne
    Kaffe, kakao og kage serveres af café Paraplyen

    Mvh Lone Mikkelsen

    Læs mere…

Opslagstavle

mødet den 20. oktober kl. 18. i Stormly, for alle dem, der er interesseret i at stå på almen interresselisten. Du behøver ikke allerede at være på listen. Listen er en åben liste, der helke tiden tager mod flere interesserede( uden fælles-spisning)

Velkomst og indledning fra arbejdsgruppen Dagsorden interessegruppen for almene seniorbofællesskaber. Stormly 20. oktober kl 18.00 i Stormly. 1. 2. Gruppen er vokset, og det vil være rart at møde alle, der er…

Birgitte Franck10. okt4 svar
Læs opslag

Flere seniorbofællesskaber

Flere seniorbofællesskaber åbner i 2026 Udover de seniorbofællesskaber, der er bygget, er flere på vej. I 2026 forventes 9 nye seniorbofællesskaber med 230 nye boliger at åbne.

Birgitte Franck10. okt3 svar
Læs opslag

TV: SeniorBo fællesskaber på Frederiksberg

Birgitte Franck10. okt0 svar
Læs opslag

Building Green Cph

Måske noget af interesse for nogle af vores medlemmer?? Det er gratis!  Besøg websted

Peter03. okt0 svar
Læs opslag

Klimakrav – noget jeg ikke ved ret meget om….. men måske sker der noget på sigt?

For et par år siden var jeg til en udstilling i Forum. Her blev der bl.a. talt om nye isoleringskrav i følge EU. Lige nu er der et nyt bygningsreglement på vej.…

Birgitte Franck03. sep0 svar
Læs opslag

Rammeplanen for Hospitalshaven og et offenligt informationsmøde om udbud af grunde senere på året ( ingen dato endnu)

Før sommerferien 2026 var der et borgermøde på Rådhuset om " Rammeplanen for Hospitalshaven." Samtidig var der også mulighed for at komme med kommentarer på " bliv hørt " om samme emne.…

Birgitte Franck18. aug0 svar
Læs opslag

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 for alle, der er interesseret i et alment seniorbofællesskab

  • Kommunalt møde 8. oktober for potentielle investorer

  • Almene SeniorBo Fællesskaber på Hospitalshaven

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 til senest 21.00 for medlemmer

Hvem er vi

Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.

Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).

Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm. 
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.

Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.