Ideen…
SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.
Dette er blot et forvarsel – der kommer senere en rigtig indkaldelse. Generalforsamlingen afholdes 31. marts kl. 19.00 i biblioteket på Danasvej.
Vi minder om, at forslag som ønskes rejst på generalforsamlingen skal være formanden Birgitte Franck i hænde senest 28. februar.
Husk også næste medlemsmøde med fællesspisning – Emnet er konflikthåndtering – og tilmeld dig gerne! Se beskrivelsen her på siden.
Kommuneplan 2025
Der ligger nu et forslag til kommuneplan. (se link) Du kan komme og høre mere på Rådhuset 30. januar fra 17.00 – 19.30, og du kan komme med kommentarer på BLIV HØRT inden 20. februar. Det vil være godt, at så mange medlemmer som muligt beskriver ønsket om seniorbofællesskaber på Hospitals-grunden. Det var via kommentarer på BLIV HØRT, at vi som forening kom i dialog med kommunen.
Husk vores opslagstavle
Husk, at alle kan bruge opslagstavlen på vores flotte hjemmeside. (se link) – En hurtig og synlig måde at kommunikere fra medlem til medlem. Og kig lige forbi den en gang imellem.
På bestyrelsens vegne – Ole Vendelbo
Denne mail omfatter flere ting, men vores egne arrangementer nævnes først. Vi håber, at se jer, og at I tilmelder jer.
Medlemsmøde i Stormly den 28. januar kl. 18.00 – Husk mad til fællesspisning.
Tilmelding senest den 26. januar.
Tilmeld her eller via mail til frederiksberg.seniorbo@gmail.com
Vores første fællesmøde i Stormly i 2025 er den 28. januar kl. 18 til senest 21.30
Denne gang igen med fællesspisning
Det vil rigtig dejligt, også at se nogle af de nye medlemmer.
Og sæt allerede nu X ved onsdag den 26. februar. kl 18.00 Emnet er byggefællesskaber med Mette Lis Andersen, der formentlig er Danmarks klogeste ekspert på området. Nærmere herom senere.
Aftenens emne den 28. Januar føler vi i bestyrelsen er meget vedkommende. Efter at vi har besøgt en hel del seniorbofællesskaber mener vi, at det en en god idé at have nogle værktøjer med, når man flytter i seniorbofællesskab. Kun tiden vil vise, om det bliver nødvendigt at bruge dem:
Girafsprog – en kommunikationsform
Såkaldt girafsprog er intet mindre end livsvisdom med fokus på medfølelse og tydelighed. Den egentlige betegnelse er ikke-voldelig kommunikation. Kommunikationsformen fokuserer på at fremstille det, der er vigtigt for en selv, på en måde der muliggør medfølelse hos modparten, samtidig med at man også selv lytter medfølende. Formålet er at møde hinanden med ærlighed for at forstå hinandens behov og komme frem til løsninger, der ideelt set opfylder alles behov.
Ikke-voldelig kommunikation er en kæmpe udfordring og ikke spor nemt at praktisere, samtidig med at systemet, som er udviklet af Marshall Rosenberg, opererer med en ganske enkel fire-stadie model som består af: 1. observation, 2. følelser, 3. behov, 4. anmodning.
For et par år siden var jeg til en udstilling i Forum. Her blev der bl.a. talt om nye isoleringskrav i følge EU. Lige nu er der et nyt bygningsreglement på vej. Da det ikke er vedtaget, er det vanskeligt at tale om, hvad det måtte komme til at indeholde? Muligvis vil man se på […]
Før sommerferien 2026 var der et borgermøde på Rådhuset om ” Rammeplanen for Hospitalshaven.” Samtidig var der også mulighed for at komme med kommentarer på ” bliv hørt ” om samme emne. Der vil på på et tidspunkt komme en tilbagemelding fra Frederiksberg Kommune i forhold til alle de kommentarer, man har modtaget. Nu vil […]
Hej, Min mand og jeg er pt i proces mht at købe en andel i Solbjerg Park. Vi har indhentet køber rådgivning fra Advokat Kristian Dreyer (som også tilbage i 2025 var involveret). Kristian har mange års erfaring med stiftelser af andelsforeninger – samt er også den advokat der nævnes når man modtager tegnings aftalen […]
Den Kgl. Livgardes Musikkorps sommerkoncert 13. AUG. 2026 kl. 19:00 Fri entré Frederiksberg Slot & have, Roskildevej 28, 2000 Frederiksberg
Vi har været heldige at lave en aftale med det blandede bofælleskab ” grønne eng “. Der vil være én rundviser pr. 10 tilmeldte. Vores forening står for betaligen. Ud over at der bor folk i alle aldre, så er der både ejer og andel under samme tag. Det bliver formentlig et spændende og lærerigt […]


Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.
Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).
Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm.
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.
Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.