Ideen…
SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.
Forleden var jeg indbudt til et møde om bofællesskaber i Ældresagens Hovedkontor.
4 forskellige bofællesskaber heraf 3 Seniorbofællesskaber sad i et panel.
Mødet begyndte med, at man kunne række kort op: grønt kort hvis man ønskede at bo i et bofællesskab og et rødt, hvis man ikke havde dette ønske.
Så fremlagde de 4 bofællesskaber hver noget om deres liv m.v.: Kamelia hus, som nogle af os besøgte for nylig. Kamelia Hus er et bofællesskab for aktive 60+ årige uden hjemmeboende børn. Vi bor i et stort, dejligt hus på Grønttorvet i Valby. Bygningen er et 6 etagers hus med elevator, og består af 49 lejligheder med pt 60 beboere. Boligerne varierer i størrelse fra 66 m2 til 104 m2. Heri inkluderes der for alle lejligheder 20 m2 andel i fælles arealer.
Eigil fra Sonnesgården Århus – en oase i Aarhus Midtby. Sonnesgården er opført i 2003 og består af i alt 95 lyse seniorboliger, vekslende i størrelse fra 69 til 110 m2. Der er parkering i gården, og uvedkommende har ikke adgang til bebyggelsen. Alle boliger er seniorboliger, som fortrinsvis udlejes til personer over 55 år uden hjemmeboende børn.
Dorte Færgelejet Nyborg, De 39 lejligheder i seniorbofællesskabet Færgelejet fordeler sig således: 10 lejligheder på 84 m2, 19 lejligheder på 102 m2 og 10 lejligheder på 115 m2. Mange af beboerne havde tidligere kontakt til Nyborg Færgeleje hvad angår arbejde.

Materiale om Frederiksbergs Seniorbo projekt tættest på at blive virkelighed
Citat fra Fonden for Billige Boliger:
Kære medlem af Seniorbo Frederiksberg – nu er det nu!
Vi sender her nyt vedr. fællesskabet på Søndre Fasanvej.
Vi håber at du synes det er blevet lige så godt som os og nu er det nu, hvis har lyst til at bo i fællesskabet – skynd dig at kontakte mig 
Vi har bearbejdet projektet og opdateret lejlighedsplanerne, med input fra de mange gode snakke med mange af jer. Og så har vi givet det et nyt navn A/B Solbjerg Park.
Vi ved at prisen er afgørende og mange betragter det som dyrt. I skal vide at vi har gjort alt hvad vi kan, for at lejlighederne holdes så langt nede i pris som muligt.
Til gengæld får du:
Vi har opdateret lejlighedsplaner og priser i vedhæftede – bemærk flere større lejligheder!
Det betyder, at fællesskabet (antallet af beboere) kan blive udvidet, da flere lejligheder nu giver mulighed for at man kan bo som par.
– vær også OBS! på at vi nu har gjort det tydeligt hvor meget af boligafgiften der er afdrag og dermed opsparing i egen bolig.
Vi er nu også blevet sikre på, at der er plads til altaner i gavlen mod syd, så alle lejligheder enten har egen altan eller del af opholds/adgangsaltanen mod vest.
Vi har lavet en flot folder (se vedhæftede salgsprospekt) der fortæller om fællesskabet. Den må meget gerne deles med alle som du tænker er interesseret i at bo i fællesskab.

Kom og nyd den hyggelige julestemning sammen med andre seniorer! Vi byder på hyggeligt samvær, underholdning, gløgg og æbleskiver . Det er en perfekt mulighed for at møde nye mennesker og genopleve den traditionelle julestemning. Der kan forekomme jule- historier, -quiz, -sang og måske en konkurence.
Tilmeld dig i dag og glæd dig til en festlig og mindeværdig aften. TILMELD DIG HER
For et par år siden var jeg til en udstilling i Forum. Her blev der bl.a. talt om nye isoleringskrav i følge EU. Lige nu er der et nyt bygningsreglement på vej. Da det ikke er vedtaget, er det vanskeligt at tale om, hvad det måtte komme til at indeholde? Muligvis vil man se på […]
Før sommerferien 2026 var der et borgermøde på Rådhuset om ” Rammeplanen for Hospitalshaven.” Samtidig var der også mulighed for at komme med kommentarer på ” bliv hørt ” om samme emne. Der vil på på et tidspunkt komme en tilbagemelding fra Frederiksberg Kommune i forhold til alle de kommentarer, man har modtaget. Nu vil […]
Hej, Min mand og jeg er pt i proces mht at købe en andel i Solbjerg Park. Vi har indhentet køber rådgivning fra Advokat Kristian Dreyer (som også tilbage i 2025 var involveret). Kristian har mange års erfaring med stiftelser af andelsforeninger – samt er også den advokat der nævnes når man modtager tegnings aftalen […]
Den Kgl. Livgardes Musikkorps sommerkoncert 13. AUG. 2026 kl. 19:00 Fri entré Frederiksberg Slot & have, Roskildevej 28, 2000 Frederiksberg
Vi har været heldige at lave en aftale med det blandede bofælleskab ” grønne eng “. Der vil være én rundviser pr. 10 tilmeldte. Vores forening står for betaligen. Ud over at der bor folk i alle aldre, så er der både ejer og andel under samme tag. Det bliver formentlig et spændende og lærerigt […]


Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.
Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).
Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm.
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.
Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.