Vi har en drøm

om bofællesskaber for aktive seniorer.

Ideen…

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

Kontakt os

Seneste nyt

  • Betaling af indskud i Andels-opstart

    Kære medlem af SeniorBo Frederiksberg.

    Vi havde en velbesøgt generalforsamling i mandags, hvor vi også behandlede vedtægter. Referat og vedtægter er nu lagt op på hjemmesiden – se disse.

    Hvis du vil med i den videre proces, så kan du i perioden 25/6-2026 (nu) og frem til 2/7-2026 betale indskud – 2000 kr. for et A-medlemskab og 500 kr. for dette års kontingent som B-medlem. (A- og B-medlemmer er forklaret i de udsendte papirer)

    Du skal sende pengene via bankoverførsel til SeniorBo Frederiksbergs konto i Danske Bank på reg.nr. 3409 Konto 13803935. Husk at skrive dit navn i meddelelsen og at vælge en straks overførsel.

    Du skal være opmærksom på, at bestyrelsen 2/7-2026 kl. 20 ser på hvem, der har indbetalt som A-medlem. Den 3/7-2026 mødes bestyrelsen og laver en prioriteret venteliste. Denne liste tager hensyn til din anciennitet som medlem af SeniorBo.

    Hvis du betaler fra 3/7-2026 og herefter, så er det kun betalingstidspunktet, der tæller – altså betyder din anciennitet i SeniorBo altså ikke længere noget.

    Hvis det den 2/7-2026 viser sig, at der er flere end 30, der har indbetalt for A-medlemskab, så får de sidste personer penge retur. Og vi vil melde ud, at listen indtil videre er lukket.

    Med venlig hilsen Ole Vendelbo (formand)

    Læs mere…

  • Stiftende Generalforsamling – 22. juni 2026 Danasvej bibliotek, Frederiksberg

    SeniorBo Frederiksberg – Opstartsforening Andel

    ………………………………………………………………………………………………………………

    Mødet var indkaldt via hjemmesiden www.seniorbofrederiksberg.dk  med et forslag til vedtægter. På mødet deltog 34 personer. Vi lavede en navnerunde, hvor medlemmerne oplyste navne, bopælskommune, boligform, civilstand og anciennitet i SeniorBo. Der var mange nye medlemmer.

    Ole Vendelbo bød velkommen og foreslog Henrik Kagenow som dirigent. Ud over Ole og Henrik deltog Ester Jensen, Tove Flensborg og Ulla V. Rasmussen fra arbejdsgruppen.

    2. Valg af referent

    Dorthe Horn Pedersen blev valgt som referent.

    3.Arbejdsgruppens/bestyrelsens beretning

    Da der var mange nye medlemmer til mødet, ridsede Ole Vendelbo SeniorBo’s historie op – fra Birgitte Francks artikel i Frederiksberg LIV i august 2019 til de to interessegrupper ALMEN og ANDEL blev dannet.

    Arbejdsgruppen for Andel er, efter råd fra eksterne partnere fx Almenr og efter oplysninger fra kommunen om tidsforløbet frem mod salg af byggegrunde indstillet på, at vi kort efter sommerferien får dannet en mere fast og juridisk struktur, så vi kan indgå aftaler og fremstå som troværdige partnere. Dette er baggrunden for dagens generalforsamling.

    Læs mere…

  • Vedtægter for SeniorBo Frederiksberg – opstartsforening – andel.

    (vedtaget på generalforsamling 22.juni 2026)

    §1 Formål og hjemsted

    Formålet er at samle interesserede seniorer, der ønsker at etablere et seniorbofællesskab på andelsbasis i første etape i Hospitalshaven på Frederiksberg. Foreningen skal indgå i et samarbejde med Frederiksberg kommune og professionelle aktører, som kan bistå med at byde på, finansiere, organisere, bygge og indrette et seniorbofællesskab.

    Byggeriet projekteres i fuld overensstemmelse med anvisninger og intentioner i Rammelokalplan 245 samt øvrige relevante kommunale dokumenter. Dette byggeri skal siden overtages af en andelsboligforening. Der udarbejdes senere et mere detaljeret værdigrundlag.

    Den kommende andelsboligforenings vedtægter vil understøtte intentionerne om, at Hospitalshaven skal være et markant aktiv for Frederiksberg. En andelsboligforening giver mulighed for at optage medlemmer, der vil arbejde aktivt for at opfylde Rammelokalplan 245 mv., og giver en bedre forudsætning for fællesskab – bl.a. indflydelse på indflytning.

    Hvis det imod forventning bliver umuligt at gennemføre på andelsbasis pga. politiske beslutninger eller problemer med finansiering, kan det evt. komme på tale at overveje ejerboliger – men først efter en ekstraordinær generalforsamling.

    Foreningen har hjemsted på Frederiksberg hos formanden.

    §2 Medlemskab, indskud og kontingenter

    Læs mere…

Opslagstavle

mødet den 20. oktober kl. 18. i Stormly, for alle dem, der er interesseret i at stå på almen interresselisten. Du behøver ikke allerede at være på listen. Listen er en åben liste, der helke tiden tager mod flere interesserede( uden fælles-spisning)

Velkomst og indledning fra arbejdsgruppen Dagsorden interessegruppen for almene seniorbofællesskaber. Stormly 20. oktober kl 18.00 i Stormly. 1. 2. Gruppen er vokset, og det vil være rart at møde alle, der er…

Birgitte Franck10. okt4 svar
Læs opslag

Flere seniorbofællesskaber

Flere seniorbofællesskaber åbner i 2026 Udover de seniorbofællesskaber, der er bygget, er flere på vej. I 2026 forventes 9 nye seniorbofællesskaber med 230 nye boliger at åbne.

Birgitte Franck10. okt3 svar
Læs opslag

TV: SeniorBo fællesskaber på Frederiksberg

Birgitte Franck10. okt0 svar
Læs opslag

Building Green Cph

Måske noget af interesse for nogle af vores medlemmer?? Det er gratis!  Besøg websted

Peter03. okt0 svar
Læs opslag

Klimakrav – noget jeg ikke ved ret meget om….. men måske sker der noget på sigt?

For et par år siden var jeg til en udstilling i Forum. Her blev der bl.a. talt om nye isoleringskrav i følge EU. Lige nu er der et nyt bygningsreglement på vej.…

Birgitte Franck03. sep0 svar
Læs opslag

Rammeplanen for Hospitalshaven og et offenligt informationsmøde om udbud af grunde senere på året ( ingen dato endnu)

Før sommerferien 2026 var der et borgermøde på Rådhuset om " Rammeplanen for Hospitalshaven." Samtidig var der også mulighed for at komme med kommentarer på " bliv hørt " om samme emne.…

Birgitte Franck18. aug0 svar
Læs opslag

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 for alle, der er interesseret i et alment seniorbofællesskab

  • Kommunalt møde 8. oktober for potentielle investorer

  • Almene SeniorBo Fællesskaber på Hospitalshaven

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 til senest 21.00 for medlemmer

Hvem er vi

Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.

Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).

Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm. 
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.

Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.