Vi har en drøm

om bofællesskaber for aktive seniorer.

Ideen…

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

Kontakt os

Seneste nyt

  • Almengruppen regner med at høre noget fra boligselskabet  LEJERBO, måske her i starten af september. Måske – og måske ikke – kunne denne forening forestille sig at lave nogle af lejlighederne på Peter Graus vej om til et Seniorbofællesskab. 

    Dette skriv for at fremhæve nogle positive tanker i det ret vanskelige arbejde omkring samarbejdet med de almene boligselskaber. Dette skal på ingen måde misforstås. For Lisbeth og jeg er blevet taget umådeligt godt imod på vores besøg hos netop de almene boligselskaber for snart lang tid siden. 

    Det er den økonomiske model disse er underlagt, der er problemet. Denne problematik kan kun løses i Folketinget.Forleden tog jeg en tur forbi Peter Graus Vej, som ligge i udkanten af Frederiksberg på grænsen til Vanløse lige bag Falkonergården gymnasium.
    Her lidt tilbagetrukket fra veje, gemmer der sig et større byggeri placeret rundt om en stor grøn have – eller måske skulle man nærmere sige park. Jeg oplevede, at der var stille, en kvalitet der betyder en hel del for mig. Så et spørgsmål jeg stillede på vore sidste møde i almengruppen: ” Kan man bo i udkanten af Frederiksberg? Så vil jeg selv svare ja.”

    Læs mere…

  • Vi havde besøg af Mads og Martin – bygherre fra projekt Ndr. Fasan vej 99. Projektet er nu så langt, så man regner med at begynde nedrivning af de 3 nuværende huse på grunden ret snart. 

    Læs mere…

  • Borgermøde om budget 2026!!
    Kære medlemmer af seniorBo-frederiksberg.
    Vores forening er på ingen måde politisk, men vi har nogle ønsker for fremtiden, som vi som paraplyorganisation gerne vil udbrede i kommunen samt dele med politikerne  og andre borgere på Frederiksberg.
    Derfor synes vi også, at det er vigtigt, at få indblik i Frederiksberg kommunes økonomi og de tanker, der bliver gjort om budget 2026. 

    Derfor opfordre vi vores medlemmer til at komme til budgetmøde 
    Tirsdag den 26. august i Keddelhallen fra kl. 19-21
    Nu handler det ikke kun om at lytte til politikerne, men også om at benytte muligheden for at stille spørgsmål og at komme med input.
    Måske har du nogle ideer og forslag, som er helt nye og anderledes, end det man før har tænkt på? Hvem ved?
    Vær med på en lytter og tag ordet, for det du brænder for. Forhåbentlig møder vi mange fra seniorBo-frederiksberg til borgermødet.

    På foreningens vegneBirgitte Franck

    Læs mere…

Opslagstavle

mødet den 20. oktober kl. 18. i Stormly, for alle dem, der er interesseret i at stå på almen interresselisten. Du behøver ikke allerede at være på listen. Listen er en åben liste, der helke tiden tager mod flere interesserede( uden fælles-spisning)

Velkomst og indledning fra arbejdsgruppen Dagsorden interessegruppen for almene seniorbofællesskaber. Stormly 20. oktober kl 18.00 i Stormly. 1. 2. Gruppen er vokset, og det vil være rart at møde alle, der er…

Birgitte Franck10. okt4 svar
Læs opslag

Flere seniorbofællesskaber

Flere seniorbofællesskaber åbner i 2026 Udover de seniorbofællesskaber, der er bygget, er flere på vej. I 2026 forventes 9 nye seniorbofællesskaber med 230 nye boliger at åbne.

Birgitte Franck10. okt3 svar
Læs opslag

TV: SeniorBo fællesskaber på Frederiksberg

Birgitte Franck10. okt0 svar
Læs opslag

Building Green Cph

Måske noget af interesse for nogle af vores medlemmer?? Det er gratis!  Besøg websted

Peter03. okt0 svar
Læs opslag

Klimakrav – noget jeg ikke ved ret meget om….. men måske sker der noget på sigt?

For et par år siden var jeg til en udstilling i Forum. Her blev der bl.a. talt om nye isoleringskrav i følge EU. Lige nu er der et nyt bygningsreglement på vej.…

Birgitte Franck03. sep0 svar
Læs opslag

Rammeplanen for Hospitalshaven og et offenligt informationsmøde om udbud af grunde senere på året ( ingen dato endnu)

Før sommerferien 2026 var der et borgermøde på Rådhuset om " Rammeplanen for Hospitalshaven." Samtidig var der også mulighed for at komme med kommentarer på " bliv hørt " om samme emne.…

Birgitte Franck18. aug0 svar
Læs opslag

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 for alle, der er interesseret i et alment seniorbofællesskab

  • Kommunalt møde 8. oktober for potentielle investorer

  • Almene SeniorBo Fællesskaber på Hospitalshaven

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 til senest 21.00 for medlemmer

Hvem er vi

Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.

Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).

Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm. 
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.

Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.