Vi har en drøm

om bofællesskaber for aktive seniorer.

Ideen…

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

Kontakt os

Seneste nyt

  • Referat fra besøg i Mosefundet i Tingbjerg den 30. april.

    Vi var 20 medlemmer fra seniorBo-Frederiksberg, der besøgte dette ret nye seniorbofællesskab.

    Da man har mulighed for at besøge stedet igen (- se dato nedenfor -) vil vores besøg blive beskrevet kort.

    Vi blev modtaget med åben arme og kaffebord med hjemmebag. Under kaffen havde vi lejlighed til at komme med alle vores spørgsmål:

    Der er tale om et privat lejebyggeri, hvor bygherre står for tegning og indretning af køkken /alrum. Stedet har en visevært, der tager sig af det praktiske.

    Det er Erik`s Tegnestue, der har tegnet byggeriet. Beboerne har ikke haft nogen medindflydelse. Udefra et smukt byggeri, hvor man har renset genbrugssten. Spændende terrasser på flere af etagerne. Tagterrassen var kæmpestor og her kunne man sidde helt ugeneret. 

    Der vil fremover blive bygget en børnhave tæt på seniorbofællesskabet.

    Projektet har været undervejs fra 2017 -2025. Kernegruppen bestod  af 10-12 personer, hvor der er 7 tilbage fra den oprindelige gruppe. Projektet måtte ikke bestå af alment byggeri p.g.a getto loven.

    Aldergennemsnittet er 70 år, men strækker sig for nuværende fra 64-82 år. Flest enlige kvinder. Der er iøjeblikket 2-3 ledige lejligheder. Et par fandt deres 2 værelses lejlighed for lille.

    Der er rigtig mange forskellige aktivitetsgrupper. Der er fællesspisning en gang om ugen med madhold på 5-6 mennesker. Pris under 40 kroner for et aftensmåltid.

    Læs mere…

  • Møde i interessegruppen for ejerboliger (ejer/ andel)

    Kære medlemmer af Seniorbo Frederiksberg

    Da mødet i interessegruppen d. 7.april blev aflyst på grund af manglende tilslutning, forsøger vi derfor igen, at indkalde til nyt møde i interessegruppen for ejerboliger (ejer/ andel) og håber på en større tilslutning denne gang.
    Det nye møde bliver afholdt torsdag d. 22. maj kl. 17:00 til 19:00. Mødet vil blive afholdt i Bylowsvejhallen på Bylowsvej nr 34, hvor vi har lånt et mødelokale.
    Vi er fortsat kun to medlemmer i arbejdsgruppen, så vi håber, der er nogen af jer der har lyst til at deltage i arbejdet fremadrettet. 

    Vores forslag til mødets indhold er:

    Har du lyst til at komme til mødet, vil vi gerne høre fra dig.
    Har du / I forslag til emner, vi kan drøfte på mødet, må I meget give os et præg.
    Vi glæder os meget til at mødes med jer og til at få en god snak om fremtiden.

    Tilmelding: https://seniorbofrederiksberg.dk/?tribe_events=moede-i-interessegruppen-for-ejerboliger-ejer-andel

    Med venlig hilsen
    Ulla Rasmussen og Tove Flensborg
    Bestyrelsesmedlemmer i Seniorbo Frederiksberg

    Læs mere…

  • En påskehilsen på en lidt vejrmæssigt grå påske – mandag.

    Men hvis man skal se på udviklingen med ” seniorBo ” øjne, så sker der noget på området. Måske ikke så hurtigt, men denne langsomhed er der rigtig mange Seniorbofællesskaber, der har oplevet, hvis de skal starte helt fra grunden af.

    Det ser ud til, at Solbjerg Park Andelsboligfællesskab er ved at være fuldtegnet – stort til lykke. Det har været lidt op ad bakke, hvilket man må kunne lære noget af. Frederiksberg Kommune gav da også udtryk for år tilbage, at dette byggeri var en prøveballon, før man starter med at bygge i Hospitalshaven.

    Som det fremgår af vores hjemmeside, ligger der nu en tidsplan for byggeriet på Ndr. Fasanvej 99, som gerne skulle afslutte med indflytningsklare boliger sommer 2027. Samme tidspunkt som man starter byggeriet i Hospitalshaven og hvor vi jo er nysgerrige på, hvad der sker med Seniorbofællesskaber på grunden?

    Hvornår kommer der et fælleshus med forbillede i ” ABSALON ” på Vesterbro.” 

    Det bæredygtige Forsamlingshus” eksisterer jo allerede på grunden – nu med udvidelse med   ” Vaskehuset. ” Som medlem er der forskellige tiltag bl.a. Fællesspisning, reparationsværksted, haver og meget mere. En måde at komme nærmere Hospitalshaven på. Og selv at komme til orde med forslag.

    Der er mange måder at være en del af et fællesskab på – måske mere nødvendigt nu end tidligere i forhold til alt det, der sker omkring os på verdensplan.

    Læs mere…

Opslagstavle

  • Angående Nordre Fasanvej 99

  • Seniorbofællesskabet på Nordre Fasanvej 99

  • Besøg hos bofællesskabet “Grønne Eng“  21. august.

  • Medlemsmøde

Hvem er vi

Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.

Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).

Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm. 
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.

Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.