Vi har en drøm

om bofællesskaber for aktive seniorer.

Ideen…

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

Kontakt os

Seneste nyt

  • Angående sidste nyt fra Ndr. Fasanvej 99.

    Der er nu mere håndfaste planer for byggeriet. Dels indvendige tegninger, hvor man kan se, hvordan boligerne kommer til at se ud.
    Desuden en tidsplan, som vi håber holder. Man regner med at byggeriet er færdigt til indflytning sommeren 2027.  Sammenbygning med nabohus, som vi tidligere har beskrevet, giver en bedre udnyttelse af grunden.

    Et fint, grønt område, der vender ind mod gårdsiden.

    Vores forening bliver lovet forhåndsorientering, når man kan leje boligerne. Så det er jo også en god grund til at være medlem af foreningen. Men som sådan har vi jo som forening ikke noget med projektet at gøre. 
    Vi kan bare beskrive processen og fungere som et slags bindeled til bygherre. 
    Det bliver jo de enkelte lejere af nr. 99 der laver vedtægter m.v. til sin tid.

    Det er dejligt med konkrete planer, der viser tegninger, vi ikke har set før. Spørg ikke om lejeudgifter pr. måned endnu. 

    Vi forsøger at få bygherrerne til at komme på et fællesmøde i Stormly i maj måned.

    Birgitter Franck

    Læs mere…

  • Der var 22 fremmødte.

    1. Valg af dirigent og referent

    Torben Groth blev foreslået som dirigent og Lisbeth Groth som referent.
    Forpersonen oplyste, at der jo var tale om et ægtepar, og spurgte om forsamlingen havde indvendinger imod dette. Det havde ingen, hvorfor begge blev valgt.
    Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var varslet i nyhedsbrev på hjemmesiden den 21. Januar 2025. Indkaldelsen til generalforsamlingen med dagsorden var modtaget på mail den 16. Marts 25, og årsregnskab og budget var fremsendt på mail, med link til hjemmesiden den 26. Marts 25.
    lflg. vedtægterne skal dagsorden, årsregnskab, og budget været udsendt 2 uger inden generalforsamlingen.
    Dirigenten bad derfor om forsamlingens godkendelse af at erklære generalforsamlingen for lovligt indkaldt, på trods af at bilagene først var lagt på hjemmesiden 26. Marts 25. Dette blev godkendt.
    Generalforsamlingen blev herefter erklæret for gyldig.
    Herefter præsenterede den siddende bestyrelse sig og forpersonen fik ordet.

    2. Formandens beretning

    Læs mere…

  • Møde i interessegruppen for ejerboliger (ejer/andel)

    Vi indkalder til møde i interessegruppen for ejerboliger (ejer/andel).
    Mødet finder sted d. 7. april kl 17:00 til 19:00. Mødet vil blive afholdt i Bylowsvejhallen på Bylowsvej nr 34, store mødelokale, hvor vi har lånt et møderum.
    Vi er kun to medlemmer i arbejdsgruppen, så vi håber der er nogen stykker der har lyst til at deltage i arbejdet fremadrettet. 

    Vores forslag til mødets indhold er:

    Har du / i forslag til emner vi kan drøfte på mødet, må i meget give os et praj.

    Vi glæder os meget til at mødes med jer og til at få en god snak om fremtiden.

    TILMELD DIG HER

    Med venlig hilsen
    Ulla Rasmussen og Tove Flensborg
    Bestyrelsesmedlemmer af
    Seniorbo

    Læs mere…

Opslagstavle

  • Angående Nordre Fasanvej 99

  • Seniorbofællesskabet på Nordre Fasanvej 99

  • Besøg hos bofællesskabet “Grønne Eng“  21. august.

  • Medlemsmøde

Hvem er vi

Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.

Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).

Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm. 
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.

Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.